Viden

  

Gennem mange år har der været en tendens til at opdele en serie til hårpleje eller pelspleje som værende enten: En kemisk serie, en naturbaseret serie eller en økologisk serie.

Udsagn som: ”En kemisk serie er noget værre noget og frygtelig, nej det skal være naturbaseret eller økologisk” er blevet sagt tit. Nogle vil kun have produkter, der er økologiske, for så er det helt sikkert godt… Sandheden er faktisk, at alle tre områder er rigtig gode, men kan så absolut også være rigtig dårlige.  Det handler helt basalt om de enkelte ingredienser og deres egenskaber, og hvordan de påvirker mennesker, dyr og miljø.

 

Kemi kan være rigtig godt, da det er 100 % kontrolleret. Men kan også være noget rigtig skidt! Naturbaserede råvarer er også gode, men kan også have yderst uheldige påvirkninger på mennesker, dyr og miljø. Naturbaserede råvarer er utrolig svære at styre. Hvor meget sol og regn har planterne fået? Hvordan er de blevet høstet, hvordan er de opbevaret osv. Der er mange faktorer, der kan spille ind. Udtræk og naturbaserede råvarer kan stå på en hylde og forandre sig over tid, og dermed blive helt anderledes - nogle endda giftige! Det kræver meget kontrol og certificering at styre den slags råvarer!

 

Økologi hænger sammen med kategorien naturbaseret. Så her gør de samme scenarier sig gældende. Økologi er rigtig godt langt hen ad vejen. Men f.eks. naturlige duftstoffer eller aromaer, er nogle af de mest allergifremkaldende duftstoffer, som derfor skal deklareres særskilt på ingredienslisten, hvis de er til stede. Så derfor er der også bagsider ved økologien. Disse duftstoffer kaldes i praksis: ”De 26 deklarationspligtige duftstoffer”

 

En anden stor problematik er også, at der ikke findes lovgivning/regler for såkaldte ”økologiske” produkter, så der er mange udsagn om økologi i branchen der halter… 

Forbrugerombudsmanden er i januar 2011 kommet med en anbefaling af hvad man kan kalde for økologisk. Hvis man tager vandindholdet ud af et produkt skal de resterende 95 % råvarer være økologiske for at man kan kalde et produkt økologisk. Det er der vist ikke mange på markedet der kan leve op til.

 

   

Svært at være forbruger //

Det er på alle måder rigtig svært at være forbruger! Hvad skal man tro på, og hvad skal man vælge? Det som hele dette univers af produkter, råvarer og udsagn handler om, er de enkelte ingredienser og hvordan de kan påvirke mennesker, dyr og miljø. Vi skal have fokus på de enkelte ingredienser og deres egenskaber. Det er sund fornuft og sikkerhed, der er til at forstå. Det understreger vi ved at have Svanemærket på vores produkter, så du, som kunde, har en sikkerhed for, at det vi siger, er korrekt. Alle ingredienser skal igennem en masse beregninger og skrappe krav, inden de kan godkendes til at bære Svanemærket. 

 

 

Vi er stolte af vores Svanemærke//

Svanemærkede kosmetiske produkter hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for deres kategori. I kriterierne stilles blandt andet strenge krav til stoffernes nedbrydelighed, giftighed og persistens (bestandighed) i vandmiljøet. Kosmetiske produkter er i direkte kontakt med hud og hår, og derfor er indholdet af stoffer, som kan give anledning til allergi eller evt. andre skadelige effekter, enten forbudt eller begrænset til et minimum. Således må der - ud over et meget begrænset indhold af parfume - ikke tilsættes allergifremkaldende stoffer i Svanemærkede kosmetiske produkter. Produkter til dyr, babyer og børn skal dog være helt fri for parfume. Stoffer som findes på EU's liste over mulige hormonforstyrrende stoffer, herunder parabener, må heller ikke indgå. Ud over krav til miljø og sundhed stilles også krav, som reducerer forbruget af emballage, og som sikrer produktets kvalitet. (www.ecolabel.dk) Download pdf om svanemærket.

 

 

Indhold er bedste kvalitet //

I alle vores produkter bestræber vi os på at anvende gode, certificerede økologiske ingredienser i så stor en udstrækning som muligt, uden at det går ud over effekten og produkternes præstation. Ydermere har du mulighed for at få alle produkter uden parfume, selvom vores produkter med parfume kun indeholder en meget lille mængde, og IKKE indeholder nogle af de 26 kraftigt allergifremkaldende deklarationspligtige duftstoffer. Download pdf om de allergifremkaldende stoffer. 

 

Er du sulten efter mere viden //

 

1) "Underkastelsen" är en film om de hundratals kemikalier vi alla idag bär i vårt blod, som ett resultat av den oerhörda mängd kemikalier vi sedan andra världskriget spritt i vår miljö och underkastat oss. (Se her)

 

2) Ecolabel.dk er en side om miljømærkerne Svanen og blomsten. Blomsten er det europæiske miljømærke. Svanen er det nordiske miljømærke. (læs her)

 

3) Kemi i forbrugervarer, Artikel omhandler bla. kemi i pleje. (læs her)

 

4) Forbyd hormonforstyrrende stoffer. Artikel om at undgå hormonforstyrrende stoffer, den omhandler bla. tjek dine pleje- og kosmetikprodukter”, ”Sådan undgår du hormonforstyrrende stoffer”,” anmeld hormonforstyrrende produkter, positiv- og naegativliste over kosmetik- og plejeprodukter”. (læs her)

 

5) 17 hormonforstyrrende stoffer . Liste over de 17 udvalgte stoffer i kosmetik, som har hormonforstyrrende effekt. (læs her)

 

6) Forbyd hormonkemi. Artikel om hvordan vi forbrugere vil have forbud mod hormonkemi”. (læs her) 

 

7) Kemikalier du bør undgå. Artikel om mistænkte hormonforstyrrende kemikalier, du bør undgå. (læs her)

 

8) Hormonforstyrrende stoffer. Miljøministeriet Miljøstyrrelsen hjemmeside. om hormonforstyrrende stoffer. (læs her)

 

9) Hormonforstyrrende stoffer. EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. (læs her)

 

10) Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen, januar 2011 (Hent pdf)

 

11) “jagten på rent vand”. (læs her)